Kaere alle.

Saa er vi atter tilbage i Cusco, hvor vi har shoppet hele dagen, saa alle tasker og kufferter bugner og de sidste Soles er brugt. I morgen formiddag flyver vi til Lima og om aftenen til Europa.

Solen har forladt os siden Machu Picchu og det har smaa regnet og vaeret overskyet, men ikke saa koldt. Vi haaber vi kommer hjem til dejlig dansk sommervejr med hedeboelge. Vi glaeder os til at se jer alle.

Vi laegger lidt flere billeder ind, naar vi kommer hjem, det tager for lang tid her.

En sidste kaerlig hilsen fra Lars, Dorte Lise og Nete i Peru

Turen op til den hvide kristus figur var haard, men anstaengelserne vaerd. Flot udsigt over Cusco. Figuren er doneret  af palistinenserne, fordi Cusco er en meget religioes by. Der ligger ogsaa et stort omraade  fra inketiden, men vi gik ikke ind, fordi det vat dyrt og sent paa dagen. Cusco er en dejlig by. Der er menge stejle, smalle gader. Nogle af dem er trapper. Roede tegltage overalt. Man finder alt, hvad en turist forventer.

Naeste dag tog vi toget til et sted, hvor vi stod af og vores guide ventede paa os.  Jernbanen foelger en flod hele vejen mellem hoeje bjerge. Saa gik turen ellers opad bjerget. 1000m op. Det var haardt og kraevede mange pauser. Men vi kom op! Hele tiden kunne vi se hvor vi startede. Pludselig kom vi rundt om bjerget og kunne se Machu Pichu under os. Det var nok det flotteste paa hele vores rejse og ogsaa grunden til at rejse til Peru. Der blev taget mange billeder og maaske fik vi BILLEDET.  Heldigvis skulle vi ikke gaa hele vejen ned igen. Fra Machu Pichu gaar der busser hele tiden. Vi overnattede  i en by nede ved floden. Den hedder oversat  "Varmt vand", fordi der er nogle varme kilder i naerheden. Dem fik vi nu ikke tid til at besoege. Dagen efter tog vi bussen op igen og fik en guidet tur rundt paa Machu Pichu. Det var saa fantastisk, et verdens undervaerk. Desvaerre regnede det lidt og vi gik rundt i skyerne, men smukt alligevel. Der er meget groent omkring Machu Pichu, Vi gik rundt i regnskov og kiggede paa alle mulige planter og masser af orkideer. Omraadet ligger ikke saa hoejt, saa derfor er der varmere.

I gaar var vi i Olantaytambo. Proev lige at udtale det! Der er ogsaa inkaruiner, naesten lige saa flotte og interessante som Machu Pichu, dog ligger de ikke saa hoejt oppe og er ikke saa kendte. Her kunne vi naa at gaa undt inden alle busserne med turisterne kom.

Nu er vi saa i en lille by, hvor der absolut ikke kommer mange turister. Vi bor paa et ombygget kloster og det er en lise for krop og sjael. En dejlig stilhed inden vi i morgen rejser tilbage til Cusco for at bruge de sidste Peru penge og overnatte en gang til og saa rejse hjem paa mandag.

Kaerlig hilsen fra Peru 

Vi kom lidt hurtigt til Cusco. Efter en lang bustur fra La Paz, uden problemer ved graensen andet end at vente i koe, kom vi til Puno igen, hvor vi skulle overnatte. Men pga strejke maatte vi af sted samme aften til Cusco, hvor vi ankom kl 01 om natten, godt moere i hele kroppen. Vores kontakt i Puno havde fundet et hotel til os, men ingen vidste, hvor det var. Saa vi tog hen til det hotel, hvor vi skulle vaere fra i dag. De havde ikke plads, men efter nogen tid havde de alligevel plads. Og vi faldt halv doede om i sengene.

I dag slapper vi af og gaar rundt og nyder turistlivet i en meget stille by. Der er ingen trafik pga. strejken. I morgen skal vi heller ikke lave noget saerligt. Maaske en tur op til den hvide kristusfigur, som staar ca. 200-300m oppe over byen.

Vi kan se paa DMI at det regner i DK, men ogsaa at det bliver fint, naar vi kommer hjen. Det er vi da glade for.

Kaerlig hilsen fra os i Peru

Til alle som har eller har lyst til at sende en mail til Lars og Dorte, brug denne adresse: larsp.dortes@live.dk  Det er den eneste adresse vi kan aabne her.

Kaerlig hilsen  

Vi startede i Uyuni, som ligger langt pokker i vold. Knap 4000 m. Det var koldt og blaeste, saa vi fik hurtigt koebt Peru hatte og haltoerklaeder og vanter til at holde os varme. Lidt uden for byen ligger der en togkirkegaard. Der var noget uhyggeligt over det, lidt spoegelsesagtigt. Togene havde vaeret brugt til at tranportere mineraler, men efter at minerne er lukket ligger banen og togene bare og forvitrer. Rundt om hele byen er der losseplads. Hovedsalig plastic, som flyver i vinden indtil de sidder fast i de faa planter der er. Troestesloes.

Dagen efter startede vi paa vores tre dages tur med 4 hjulstraekker. Foerst tvaers over verdens stoerste saltsoe. Der var ingen vand paa denne aarstid. Saltlaget er op til 10 meter tykt. Midt paa soen laa salt hotellet, bygget af saltblokke. Soen er en uendelig stor hvid flade, som ligner is. Man tror hele tiden at nu glider vi, men man staar meget fast paa salt. Pludselig kunne vi se en oe i form af en fisk, svaeve over horisonten. Vi besoegte oeen, som var overgroet med cardon-kaktus, som var op til 10 meter hoeje og op til 1200 aar gamle. Et besynderligt syn her midt i saltsoeen, hvor der er hundekoldt om natten. Vores overnatningssted var i en meget lille by, hvor vi sov i 6 mands vaerelser. Der var den mest fantastiske nattehimmel, fordi der ingen lys var, saa kan man se alle stjernerne.

Naeste morgen var det overskyet. Vi koerte videre, mens vi saa vulkaner i de mest fantastiske farver. Lava i forskellige farver. Fantastiske bjergformationer. Oerkensand. Lamaer, der lever af naesten ingenting. Soer i alle mulige farver. Et ubeskriveligt landskab, men piskende koldt. Til sidst stoppede vi ved den roede soe, hvor vi skulle overnatte i 4300 meters hoejde. Det begyndte at sne. Sengene var lavet af sten, men heldigvis fil vi hver en varmedunk, saa vi overlevede natten.

Dagen efter stod vi op kl. 5 for at se solen staa op, men det vi saa var snestorm. Vi koerte dog videre ud i stormen og sad naesten fast adskillige gange og havde problemer med at holde ruderne fri for is. Vi fik ikke set det vi skulle, men det lykkedes at komme frem til det sted, hvor vi skulle spise morgenmad og bade i en varm kilde. Det var der dog alligevel ingen af os der havde lyst til. Senere gik turen til graensen til Chile og saa tilbage til Uyuni.  Vi blev ikke vasket i tre dage, saa vi var naturligvis glade for vores hotel med varmt vand.

I gaar koerte vi til Potosi. En mineby, hvor Lars og Dorte besoegte en af minerne. Dorte gik dog ikke med ned i minen, hun syntes det saa for skroebeligt ud.

I dag er vi saa kommet ned i varmen, 1300 meter ned. Det betyder ogsaa at vi har noget lettere ved at gaa paa trapper. Vi bor paa et yndigt hotel i spansk kolonistil. Her bliver vi i 2 dage og slapper lidt af, hvorefter vi flyver til La Paz og sender naeste kapittel.

Kaerlig hilsen fra os 4.

 

Kaere alle

I gaa brugte vi hele dagen I La Paz paa at gaa foelge den rute der er foreslaaet i Lonely planet. Paa den maade saa vi de flaste af de historiske steder i byen. Da det var loerdag var det samtidig store markedsdag, hvor alle gader var fyldt op med boder der faldboed alt mellem himmel og jord. Kvaliteten kan sammenlignes med det der faldbydes paa danske markeder.

Vi saa den plads hvor de forskellige regeringsledere og oproersledere er blevet slaaet ihjel.  Vi fik en rundvisning i San Francisko kirken. Den er da flot men det er der jo mange kirker der er. I forhallen til kirken var der en udstilling af skulpturer lavet af gammelt jern, en fin tyr, en chimpanse og flere andre. De var meget flotte. Ved indkoerselen til La Paz saa vi en tilsvarende imponerende skulptur af  Che Guevare.

La Paz ligger nede i en stor bjerggryde, hvor de rige bor nede i bunden. De fattige er ved at bygge en by oppe pa platoeet hvor det er noget koldere.

Om aftenen tog vi Bussen til Uyuni. Det var en almindelig busforbindelse for alle rejsende. Vi fik fire pladser. Paa turen var der kun en pause og der var ikke noget Toilet. Det var en natbus og vi var blevet advaret mod at det kunne blive koldt. Det blev koldt, varmen virkede ikke i hele bussen, saa de fleste passagerer var pakket ind som smaa rum maend. Dorte og jeg var heldig at vaere i naerheden af et varmeapperat mens de to andre piger froes af helvede til.

Uyuni er en meget interessant by!!!!!  Vi har i dag set den eneste  turist  attraktion, en stor togkirkegaard. Robert Jacobsen ville have vaeret misundelig.

Ellers er der ikke andet end stoev, vind og affald, det er et meget troesteloest syn. Det er samtig meget koldt i disse hoejder, paa busturen var der kommet mindst 1 cm is paa indersiden af ruderne.  

I morgen tager vi pa en 3 dages tur med jeep. Det bliver en ukomfortabel tur med sovepose som vi har lejet. Kulde og ingen varmt bad. Vi haaber at naturoplevelser kan kompensere lidt for disse gener.

Bortset fra det har vi det alle godt. Vi skal hen paa hotellet og dele en flaske vin.

Hilsen os alle fire.

Vi er lige ankommet til La Paz, efter en begivenhedsrig bustur fra Puno. Bussen kom ikke i Puno paa grund af strejker, derfor blev vi tilbudt transport i en minibus til graensen, hvor vi saa skulle gaa over graensen og finde en anden bus paa den Bolivianske side. Det gik fint indtil vi naaede graensen, der smadrede nogle folk forruden i bussen og ville ikke lade bussen fortsaette. Det var ikke os turister de var efter det var chauffoeren. Saa vi maatte tage vores bagage og gaa de 1000 meter over graensen. Undervejs skulle vi have stempler i 4 forskellige kontorer. Meget effektivt beskaeftigelsesprogram.

Paa den anden side af graensen var der ingen bus, og ingen hjaelp fra vores busselskab. Vi var heldigvis en gruppe der holdt sammen, hvor et par af dem snakkede godt spansk. Engelsk er ikke en naturlig ting at kunne i disse lande. Vi koebte i stedet en bus til at koere os til La Paz. Det kostede den store sum af 15 kr pr person, det var chauffoeren endda saerdeles tilfreds med.

Vel ankommet til La Paz klagede vi til busselskabet i samlet flok og fik 5 Dollars retur. Saa paa den maade undgik vi en kedelig tur i bus og fik et par anderledes oplevelser med.

Vores representant ventede paa os paa busstationen selvom vi faktisk kom flere timer for sent. Saa transporten til hotellet gik fint.

I morgen skal vi se lidt pa lidt af byen for i morgen aften at tage en natbus til saltsletterne. Vi skal pa en 10 dages tur rundt i Bolivia.

Jeg haaber i kan laese hvad vi skriver paa bloggen, der er ogsaa lagt en del billeder ind nu.

Hilsen os

Vel ankommet til Puno med bus viste det sig at  minearbejderene strejkede. De havde en stor demonstration midt i byen paa Plaza de Armes. Vores Hotel ligger paa denne plads, Biler blev holdt vaek af et stoerre politiopbud. Vi blev derfor noedt til selv at transportere vores bagage de sidste par hundrede meter.

Demonstrationen larmede indtil kl. 6, hvorefter de stille gik hjem. Vi hoerte bla. "El pueblo, unido" for fuld udblaesning flere gange. Pladsen lignede kloeften efter festival, men naeste morgen havde de flittige fejedamer  gjort pladsen paen og ren.

Vi bor paa et virkelig dejlig hotel, taeppet er naesten dynelignende. Morgenmaden er bare med det hele, hvilket vi saetter stor pris paa efter turen til de smaa oeer i titicaca.

Osvaldo hentede os i gaar morges lidt foer 8, til vores sejltur. Baaden var til ca. 30 personer, og var indrettet med dejlige bloede og konfortable saeder i underetagen. Paa soldaekket kunne man sidde paa traebaenke. Desvaerre var baaden ikke indrettet med ordentlig udstoednings system, saa nar vi sejlede blev dieselosen trukket lige ind i underetagen. Saa det gode valg var mellem at blive "kvalt i dieselos eller staa distancen i den kolde blaest paa traebaenkene.

Bortset fra det, var det fantastisk at sejle rundt paa det klare vand i soeen.

Foerste stop var paa de fantastiske siv oeer. Selvom de i dag til dels lever af at turisterne kommer forbi og ser paa dem var det spaendende. Guiden fortalte i samarbejde med beboerene hvorfor oerne  opstod og hvordan de blev lavet og vedligeholdt. De lever paa en vanddybde af ca. 20 meter paa et lag af 2 meter toerv og siv holdt sammen af snore og pinde. Her holder de husdyr som hoens og marsvin, indhegning skal de jo ikke spkulere saa meget paa.

De laver kunsthaandvaerk som de haaber vi vil koebe. Det gjorde vi saa! De laver stadig sivbaade. Vi fik en lille sejltur i en.

Saa sejlede vi til Oeen Armantani, hvor vi skulle spise og sove hos en lokal familie. Vi blev tildelt Nadividad som havde soveplads til os. Hun boede et lille stykke oppe af bjerget. Efter en del pusten, meget stoennen kom vi til hendes hus 3 kvarter senere. Det var ret haardt samtidig med at vi var meget sultne. Vi ventede jo paa vores frokost efter at have spist klokken 7 om morgenen. En dejlig Qinoasuppe blev serveret kl. 3 i Navididads koekken. Det er ikke lige et koekken som levnedsmiddelkontrollen ville blive glad for. Jordgulv, lerkomfur, jydepotter til at koge suppen i og maaske ikke den store renholdelse. Til suppen fik vi kogte groensager og ristet ost. Til hvert maaltid i koekkenet fik vi serveret myntete.

Efter maden kunne vi bestige et lille bjerg hvorfra solnedgangen skulle vaere saerlig smuk! Dorte og jeg naaede toppen og noed udsigten. Nedturen var dejlig let.

Efter aftensmaden samledes alle turister og lokale til dans og musik i det lokale forsamligshus. Vi blev klaedt ud i lokale folkedragter, og da det var obligatorisk for alle, var det med til at saette samtaler i gang. Det var faktisk baade hyggeligt og spaendede.

Logiet var  ikke helt i stil med hotellet her i Puno. Der var 2 senge med sivbunde, det virkede lidt haardt og koldt at sove paa. Heldigvis fandt vi ud af at der var 4 senge med skumgummi madrasser, her var det kun braedderne i bunden vi kunne maerke. Rent og paent var ogsaa noget der havde vaeret, saa det var godt at vi havde vores lagenposer med. Elektricitet  var der heller ikke, saa vores lygter komme til deres ret. Toiletterne laa ude paa marken, et soedt lille hus med et  hul i jorden. Vi har taget billed dokumentation. Koldt var det ogsaa .

Vi var ikke alle lige glade for den oplevelse.

Efter morgenmaden, en pandekage med myntete, sejlede vi til den naeste oe. Her skulle vi ogsaa gaa op til byen, det gik meget lettere i dag og dog tog det os ca. en time. Det er altsaa haardt at gaa opad i de hoejder. Her solgte de atter kunsthaandvaerk, maendene strikkede, de skal selv strikke deres bryllupshue, saa hvis de vil giftes er det bare om at laere at strikke. Her koebte vi en dejlig frokost , omelet eller oerred.

Tilbage i Puno erfarede vi at der ogsaa er busstrejke, saa vi maa blive en ekstra nat her paa dette dejlige hotel.

Jeg vil slutte her, haaber ikke jeg keder jer for meget med denne lange smoere.

Hilsen fra os alle fire.

Lars

Tak for kommentarer.

Vores forste anfald af hojdesygen i Cabanaconde ved Colcakloften var heldigvis let at kurere med almindelige hovedpinepiller.

Lars tog den store tur ned i kloften, mens pigerne blev ovenfor. Vi gik nogle ture i omradet, og var sa heldige at se kondorer flere gange i lobet af dagen. Pa et tidspunkt kom der en flyvende lige for nasen af os, og vi blev sa befippede og rodede efter kameraer, at vi aldrig fik et ordentligt billede. Det har vi sa pa nethinden.

Lars kom op af kloften sidst pa dagen, godt brugt, men en flot og spandende tur rigere.

I gar tog vi tilbage til Arequipa for en enkelt overnatning pa vores dejlige hotel, en oase midt i byen.

I dag er vi kort i luksusbus til Puno, som ligger ved bredden af Titicacasoen. Det var en meget flot tur, hvor vi sa masser af  lamaer, alpacaer og enkelte flamingoer i en utrolig smuk azurblaa sö.

I morgen drager vi paa eventyr paa Titicacasöen. Det glader vi os til. Det bliver spandende, smukt og meget koldt, sa vi har gravet al vores varmeste toj op af kufferten. Tank, at vi er taget pa sommerferie for at fryse!!!

Mange karlige hilsener fra os alle 4.

Vi er nu i Cabanaconde. En lille by, som ligger i 3300 meters hoejde.

Vi var i Arequipa 2 dage. Vi gik rundt og noed den gamle bydel og et meget stort og flot kloster. 4 timers rundtur med bus, hvor vi baade var i byen og lidt ud af byen

I dag tog vi en bus kl. 6.00. Vi stod op kl.4.30, uha, uha. Saa koerte vi 6 timer i det smukkeste landskab. Det er meget toert, men storslaaet. Undervejs staar folk af og paa med alt deres hab und gut, braende, geder, store bylter med Gud maa vide hvad. Kvinderne har alle traditionelt toej paa, farvestraalende nederdele og overdele og hat med paasyede dyr, blomster og andre moenstrer. Vi koerte op over 4800 meters hoejde. Det maerkes. Vi har alle hovedpine, men regner med at vaere ok i morgen.

Cabanaconde er en lille, meget rolig by. Her er ingen trafik og luften er derfor frisk og tynd. Vi doejer med at gaa opad. Det er landbrugsland, selvom vi har svaert ved at forstaa, at det kan lade sig goere paa de stejle bjergsider. De laver terrasser. Det ser utrolig smukt ud, men alt er gult og brunt, fordi det er vinter. Det er meget koldt om natten, men ok om dagen. Vi skal vaere her 2 dage og vandre. Det bliver nok mest frem og tilbage. Ikke op og ned, det kan vores gamle kroppe ikke klare.

Desvaerre har vi problemer med at faa billeder indlagt. Det er ikke de nyeste computere de har her. Lars vil proeve senere. Vi skal have gjort billederne mindre, de fylder alt for meget. Maaske er der nogen af jer, der har en metode til det, saa skriv endelig.

Kaerlig hilsen fra os 4.

Vi er nu godt ankommet til Lima. Det var en lang og anstrengende tur, men vi er paa maerkerne igen. I gaar var vi i hjemme i Miraflores, hvor vi saa Stillehavet og surferne. Vi gik 10 km langs kysten, havde selvfoelgelig pauser, hvor vi drak daarlig kaffe. Til middag spiste vi paa et fiskemarked og blev snydt grundigt, da vi skulle betale, men det smagte godt og det er allerede glemt.

Idag er vi i Limas centrum, det gamle Lima. Museer og kirker og butikker.

I morgen rejser vi videre til Arequipa, hvor vi skal vandre lidt runt i bjergene et par dage, men det hoerer I senere om.

Vejret er ok, det er ikke varmt, men heller ikke koldt. Hotellet er ogsaa ok.

Mange hilsner fra os alle 4.

På rejsen er det muligt at sende os mails på følgende adresser.
Nete : agnete.muurholm@skolekom.dk
Lars og Dorte :  larsp.dortes@live.dk
Lise :  lisepreem@hotmail.com